Workflow

Opmærksomhed på kundens behov

Det er vigtigt for os, at kunne imødekomme kundens ønsker. Modsat andre store avistrykkerier lægger vi meget arbejde i at kunne tage mange forskellige ordrer fra vores kunder. Her finder vi i fællesskab med kunden frem til et format, der passer til at blive trykt, men som samtidig opfylder kundens ønsker. Denne fleksibilitet gør os i stand til at tage imod mange forskellige ordrer, og det gør også, at vi hele tiden bliver ved med at udvikle os.

Fleksibilitet og kvalitetsoptimering

Vores workflow er udviklet til automatisk at kunne håndtere de mange forskellige PDF-filer, vi modtager. Systemet analyserer filerne og bearbejder dem bl.a. gennem farve- og sideoptimering, før det omdanner dem til det trykklare TIFF format. Optimeringen strømliner siderne, så de passer til vores trykkeri, men uden at gå på kompromis med kundens ønske. På denne måde sikrer vi et ensartet udtryk med højeste kvalitet i hovedsædet for alle vores kunder.

Efter omdannelsen af filerne, blive de sendt videre til godkendelse på vores side www.OTM-WebProof.dk, hvor kunderne kan se siderne, som de kommer til at se ud, når de bliver trykt. Kunderne skal her godkende de enkelte sider, inden vi sender dem i trykken.

Så snart en side er godkendt, sendes den automatisk videre til vores udskydningssystem, som samler siderne i den udskydning, der skal bruges til produktionen. Når trykket er samlet, er det klar til at komme i trykken, hvor vores dygtige medarbejdere klargør maskinerne og sørger for, at trykningen går som planlagt, og at produktet bliver af vores høje standard.

Vores vigtige medarbejdere

Vores medarbejdere er meget vigtige i vores workflow. De følger ordren fra første samtale med kunden til, at det færdige resultat bliver pakket. På denne måde kan vores medarbejdere vejlede kunden både med den rigtige løsning og den rigtige pris, og de er med under selve trykningen. I kraft af at vores medarbejdere er med i hele processen, kender de også til vigtigheden af at gøre sig umage i alle led, da dette i sidste ende vil give det bedst mulige resultat.

Kontakt os​

Vi vil altid gerne hjælpe, råde og vejlede vores kunder godt på vej.