Step 2

Tilbud og kortnavn

Ved Step 1 har du allerede besluttet formatet på din tryksag og oplag samt et estimeret sideantal. Herefter er du klar til at kontakte OTM for at få et tilbud på tryksagen. Accepterer du tilbuddet og booker ordren, vil du modtage dit kortnavn og log-in til OTM-WebProof. Dette er OTMs ftp-server og softproof system.

Hvad er et kortnavn?

Kort fortalt laver vi et unikt kortnavn til din tryksag for at holde styr på, hvilken tryksag der skal trykkes på en bestemt side i en given avis. Vi modtager dagligt flere tusinde PDF-sider, der er klar til tryk. Vi bliver derfor nødt til at navngive disse for at sikre, vi trykker hver enkelt side korrekt. Dette navn kalder vi for ‘kortnavn’.

Kortnavnet består af typisk 5-8 karakterer efterfulgt af ugenummer og sidetal. Vi bruger også kortnavnet i selve filnavnet på dokumentet. Et eksempel på et kortnavn kunne være: ‘extra01’. Lad os sige, at tryksagen skal printes på side 4 i uge 15. Filnavnet vil derfor blive: ‘extra01-15_04.pdf’

Strukturen på filnavnet er dermed følgende:
(kortnavn)-(ugenr.)_(sidetal).pdf
Bemærk at den første streg er en bindestreg, og den næste streg er en bundstreg.

Sender du faste tryksager til OTM, vil du modtage et fast kortnavn. Ellers vil du typisk modtage et nyt kortnavn til hver produktion. Kontakt OTM’s prepress og få dit kortnavn og log-in information, inden du arkiverer og navngiver dine PDF-sider.

Sender du faste tryksager til OTM, vil du modtage et fast kortnavn. Ellers vil du typisk modtage et nyt kortnavn til hver produktion. Kontakt OTM’s prepress og få dit kortnavn og log-in information, inden du arkiverer og navngiver dine PDF-sider.

Kontakt os​

Vi vil altid gerne hjælpe, råde og vejlede vores kunder godt på vej.