Pakkeri

Hurtig, effektiv og fleksibel levering

Hos OTM sørger vi for, at den færdigpakkede ordre lander til den aftalte tid. Derfor kan kunden selv bestemme hvor, hvordan og hvornår tryksagerne skal leveres. Dette sikrer en sikker levering, hvor kunden kan regne med, at tryksagerne bliver leveret til den aftalte tid og det rette sted.

Efterbehandling af tryksager

Det er ikke kun i den indledende fase og i trykkeriet, vi er fleksible. Også i efterbehandlingen af tryksagerne, kan vi imødekomme vores kunders ønsker. Eksempelvis kan tryksagerne efterbehandles ved hæftning, 1/4 fals og beskæring. Dette kan både gøres online i forbindelse med selve tryk-processen, men vi kan også efterbehandle offline, efter trykket er færdigt. Vores bogbinderi kan eksempelvis lægge et omslag om en tryksag.

Indstik

Med indstik kan der suppleres til en avis på mange måder. Dette kan eksempelvis gøres med sektioner, tryksager, brochurer, svarkuponer og særlige tillæg. Indstikkene giver mulighed for at være kreativ med tryksagerne, da de gør sig særligt bemærket. Dette er endnu et eksempel på, hvordan vi gennem fleksibilitet kan løse vores kunders forskellige forespørgsler uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller leveringstid. Med vores avancerede maskiner til indstik, kan vi producere 25.000 aviser i timen med 5 indstik. Vi er derfor leveringsdygtige indenfor kort tid, også hvis kunden ønsker indstik.

Pakning

Vi pakker tryksagerne nøjagtigt efter kundens ønsker i vores pakkeri, og vi kan adressere dem individuelt, hvis kunden ønsker det.
Pakningen af tryksagerne kan ske i aftalte bundter, standardpakker eller løse på paller. Denne fleksibilitet sørger for, at leveringen af kundens tryksager bliver på lige den måde, der passer til kundens behov. Slutteligt leverer vi de pakkede tryksager til den aftalte tid og sted.

Kontakt os​

Vi vil altid gerne hjælpe, råde og vejlede vores kunder godt på vej.