Ved billedbehandling til aviser, er det vigtigt at tage højde for at billederne typisk bliver meget mørkere på aviser, end de ser ud på din computerskærm. Vores råd er derfor at redigere billederne relativt lyse, da de dermed kommer til at fremstå flottere på tryk.
Som nævnt i step 3 og step 4 i guiden, skal man også huske, at billeder ikke bliver printet i RGB-farver. Vil du gerne se, hvordan farverne tager sig ud på tryk, er det derfor en god ide at konvertere farveprofilen til CMYK, som nævnt i step 3.
Sidst men ikke mindst, kommer du tættest på det virkelige resultat af trykket, hvis du henter ICC-profiler og lægger over billedet. ICC-profilerne korrigerer for den såkaldte punktbredning i trykket – og giver dig dermed et indblik i, hvordan trykket kommer til at se ud i virkeligheden. Læs mere om dette i step 4: ICC-profiler.