Maskinpark

Høj kvalitet og leveringssikkerhed

Vi har to GOSS Universal 45 maskiner, som giver os stor fleksibilitet i den daglige produktion. Med disse to maskiner kan vi garantere vores kunder ekstra sikkerhed for rettidig levering og et yderst tilfredsstillende resultat.
Samtidig har vi nogle super dygtige medarbejdere, hvor de fleste har mere end 25 års erfaring. Med deres kompetence og viden sørger de for, at driften kører så gnidningsfrit som muligt og ender ud med produkter af højeste kvalitet.

Pga. vores baggrund i avistrykkeriet, har vi gennem en lang årrække været tvunget til at tænke kreativt for at imødekomme vores kunders ønsker. I dag kommer det i høj grad til udtryk i den måde, vores medarbejdere kender til maskinerne og kan håndtere dem.

Vi har to maskiner af høj kvalitet, hvor den ene er lidt større end den anden. Dette gør arbejdsgangen let for vores medarbejdere, og det gør det muligt for vores medarbejdere at vurdere, om et specielt tryk kører bedre på den ene eller anden maskine. På denne måde kan vi hele tiden optimere både tiden og kvaliteten af vores tryk.

Alsidige muligheder

Vores muligheder i trykkeriet er mange, og vi bestræber os på sammen med kunden at finde den løsning, der er mest optimal ud fra kundens ønsker.

I pakkeriet har vi mulighed for at efterbehandle de færdige tryk på flere måder. Det kan gøres online i forbindelse med trykket eller offline i vores bogbinderi. Eksempler på efterbehandling kan være ¼ false offline, indstikke online, foliere og meget mere.
Vi har online ¼ fals samt trimming, hvilket giver kunden mulighed for at vælge mellem mange forskellige formater. Trimming giver os mulighed for at kunne trykke til kant, og vi undgår dermed indramninger eller hvide kanter. Desuden har vi mulighed for limning af ryg ved broad-sheet format og klammer i ryggen ved tabloid og ½ tabloid. Den ene maskine kan også køre produkt på produkt ved fx en avis i en anden avis, hvor de bliver hæftet hver for sig.

Med andre ord bestræber vi os på gennem vores maskiner at være meget alsidige, så vi på bedst mulig vis kan imødekomme kundens specifikke ønsker. Dette gør det muligt for os at lave de bedste produkter til kunden.

Kontakt os for mere information omkring vores mange muligheder, så vi kan finde den bedste løsning til netop dig.

Kontakt os​

Vi vil altid gerne hjælpe, råde og vejlede vores kunder godt på vej.